Hvorfor Tillader Gud Død og Lidelse?

Af Ken Ham og Dr. Jonathan Sarfati

Død og lidelse er overalt!

’Jordskælv kræver 10.000 liv i Indien.’ ’Tusinder dør under oversvømmelser i Bangladesh.’ Der er konstant tragedier i nyhederne, store ’meningsløse’ katastrofer der berøver tusinder livet, såsom terroristangrebet på New Yorks World Trade Center. Tragedier er ikke begrænset til nutiden ­ det er ikke så længe siden at et ondt regime udryddede 6 millioner jøder samt mange andre. Udover avisernes overskrifter, føler vi alle smerte på et eller andet tidspunkt ­ sygdom, hovedpine, ulykker og død. Det er ikke overraskende at mennesker, når byrden bliver for stor, råber til Gud i afmagt ’Hvorfor gør du ikke noget? Er du ligeglad?’

Hvordan kan en almægtig, kærlig Gud tillade lidelse?

Når chokket efter en traumatisk oplevelse fortager sig, begynder mennesker at spørge hvordan noget sådant kunne ske. At læse om tidligere tiders krige eller et besøg på Holocaust Museet i Washington D.C., rejser uundgåeligt det samme spørgsmål, ’Hvordan kan der være en kærlig Gud der styrer universet, når der er så meget lidelse og død?’ Lidelsen er nok det mest effektive redskab for ateister til at angribe Bibelens billede af en ’kærlig Gud.’ Ateister kommer med, hvad der synes som en rimelig anklage: ’Hvis Gud er kærlig og almægtig, hvorfor stopper Han så ikke alt ondt, al lidelse, smerte og død?’

Mange har afvist Gud på grund af lidelse!

Desværre har de fleste mennesker ­ selv Kristne ­ ikke noget svar på spørgsmålet om hvorfor der er lidelse og død i verden. Hvis de tror på at verden er millioner eller milliarder år gammel, har de svært ved at forklare formålet med den tilsyneladende ondskab de kan se.

Charles Darwin afviste kristendommen efter hans datters død. ’Annies død ødelagde Charles lasede tro på en moralsk retfærdighed i universet. Senere sagde han, at i denne periode ringede de sidste dødsklokker for hans kristendom, fortæller en nyere biografi om Charles Darwin. ’… Charles var ikke længere troende.’¹

Darwin er kun en blandt mange tusinde berømte mennesker der har kæmpet med dette, i forsøget på  at forene tro på Gud med den lidelse og død han så overalt, som han troede var foregået sådan i millioner af år. Darwin’s kamp kom til et klimaks med hans datter Annies død.²

Da Charles Darwin skrev sin skelsættende bog Arternes Oprindelse, skrev han en bog om lidelse og død. I sin konklusion i kapitlet Om de Geologiske Optegnelsers Svagheder, skrev han at den moderne verden var opstået fra ’fra naturens krig, fra sult og død.’³ På baggrund af hans evolutionistiske syn, opfattede Darwin døden som en permanent del af verden.

Milliardæren Ted Turner, en berømt medie magnat, sagde at han mistede troen efter sin søsters død. New York Times sagde i nøgtern en artikel at, ’Turner er en jamrende ikke-troende, der mistede troen efter sin søsters død … døde af en smertefuld sygdom … ”Jeg har lært at Gud var kærlighed og at Gud var mægtig,” sagde Turner, ”og jeg kunne ikke forstå hvordan det kunne tillades at nogen så uskyldig skulle lide sådan.”⁴

En berømt evangelist afviste Kristendommen, delvist på grund af den lidelse han så. Den tidligere velkendte evangelist, afdøde Charles Templeton, udgav Farvel til Gud i 1996

, ^5,6 hvori han beskriver hvordan han gik fra at være troende til at blive ikke-troende, og hvordan han afviste Kristendommen. Engang stod han på listen over ’Guds bedste redskaber’ fra National Association of Evangelicals, ⁷ Templeton nævnte flere ’grunde til at afvise den Kristne tro.’ For eksempel:

• Genetikere siger det er ‘vanvid’ at tro at synd er ’årsagen til al kriminalitet, fattigdom, lidelse og ondskab i verden.’⁸
• Den ’onde og uundgåelige sandhed’ er at ’alt liv er bestemt til døden. Enhver kødæder må dræbe og æde andre. Den har intet valg.’⁹

Templeton havde, ligesom Charles Darwin, store problemer med at forlige sig med en jord fuld af død, sygdom og lidelse på baggrund af Bibelens kærlige Gud. Templeton sagde:

’Hvorfor kræver Guds fantastiske design skabninger med tænder der er designet til at knuse knogler og flænse kød, kløer fremstillet til at rive og flå, gift til at lamme, munde til at suge blod, slanger der kan kvæle ­ endda kæber der kan udvide sig så byttet kan sluges helt mens det er i live?… Naturen er med Tennyson’s malende beskrivelse, ”rød [af blod] på tand og klo,” og livet er en blodig fest.’¹⁰

Templeton konkluderer: ’Hvordan kunne en kærlig og almægtig Gud skabe sådanne de rædsler som vi her har betragtet?’¹¹

Templeton er ikke den første til at sige noget sådant. Når bitre mennesker får at vide at det er en kærlig Gud der har skabt verden, svarer de ofte: ’Jeg kan ikke se nogen kærlig Gud. Det eneste jeg kan se er børn der lider og dør. Jeg kan se mennesker der dræber og stjæler. Der er sygdom og død overalt. Naturen er ”rød på tand og klo.” Det er en forfærdelig verden. Jeg kan ikke se din kærlige Gud. Hvis din Gud eksisterer, må Han være et sadistisk uhyre.’

Holder ateistens sag?

Det er ofte nyttigt at bede den spørgende om at retfærdiggøre relevansen af hans spørgsmål ud fra hans egne præmisser. For at en ateist kan klage over at den Kristne Gud er ’ond,’ må han fremvise nogle standarder for hvad der er godt og ondt, for at kunne dømme Ham. Men hvis vi virkelig bare er udviklet slam fra en vandpyt, som en seriøs ateist må tro, hvor kan vi så finde en objektiv standard for rigtigt og forkert?

Vore ideer om hvad der er rigtigt og forkert, under et sådant system, er ikke andet end resultatet af nogle kemiske processer der sker i hjernen, som tilfældigvis har udviklet sig bedre end vore abe-lignende forfædre. Men Hitlers tankevirksomhed var underlagt de samme kemiske love som dem Mother Teresas hjerne var underlagt, så på hvilket grundlag mener vi at Mother Teresas handlinger var ’bedre’ end Hitlers? Og hvorfor skulle terroristangrebet i New York være mere forfærdeligt end hvis en frø dræber tusindvis af fluer?

Men en Kristen tror at der er en objektiv standard for moral, der hæver sig over det enkelte menneske, fordi disse standarder er sat af en objektiv og allestedsnærværende moralsk Lovgiver der er vores Skaber. En ateists argument imod Gud på baggrund af et objektiv syn på ondskab, er en utilsigtet indrømmelse af den pointe han forsøger at argumentere imod!

Sådanne spørgsmål om Gud stammer fra et forkert syn på historien

Troen på evolution og/ eller millioner af års historie nødvendiggør at døden har været en del af historien siden livet først opstod på denne planet. Hvis du tror at fossillagene (der indeholder milliarder af døde organismer) repræsenterer livets historie over millioner af år, er det en meget grim historie ­ fuld af død, sygdom og lidelse.

‘Tid og død.’ Den afdøde evolutionsvidenskabsmand Carl Sagan beskrev Darwins syn på døden på en god måde: ’Evolutionens hemmelighed er tid og død.’¹² Dette opsummerer verdens mest accepterede historie om død. Ifølge dette syn, (1) har død, lidelse og sygdom i millioner af år, ført til at mennesket dukkede op. (2) Død, lidelse og sygdom eksisterer i den nuværende verden, og (3) død, lidelse og sygdom vil fortsætte ind i en ukendt fremtid. Døden er en permanent del af verdenshistorien, og døden er vores allierede i livets ’skabelse’..

Følgerne af lidelser, hvis du accepterer dette syn på historien. Hvis man tror på millioner af år, så har verden altid været underlagt døden. Spørgsmålet som vi naturligt må stille er, ’Hvem forårsagede den kræft, sygdom og vold der er repræsenteret i de fossile optegnelser?’ Kristne der tror på en historie på millioner af år, har et alvorligt problem her. Bibelen siger helt klart at Gud er Skaberen, og at Han sagde at alt hvad Han havde skabt ­ før, op til, og inklusive Adam og Eva, men før deres fald ­ ’er godt’ (1. Mos. 1:31).

Den situation vises her:

I det øjeblik Kristne tillader død, lidelse og sygdom før Adams synd (hvilket de automatisk bliver nødt til, hvis de tror på millioner af år), Så har de samtidig rejst et alvorligt spørgsmål omkring Evangeliet. Hvad har synden så gjort ved verden? Ifølge den Kristne lære, er døden straffen for synd (Rom. 3:23) ­ og dette faktum er Evangeliets fundament! Og, hvordan kan alle ting engang i fremtiden blive ’genoprettet’ til en tilstand hvor der ikke længere er død, pine eller tårer (Åb. 21:4), hvis der aldrig har været et tidspunkt hvor der ikke har været død og lidelse? Hele Evangeliets budskab falder fra hinanden hvis du har dette syn på historien. Det vil også betyde at døden er Guds skyld.

Det forkerte syn!

Bibelen giver det rigtige syn på historien ­ og det rigtige syn på Gud!

Heldigvis har Gud givet os en anden redegørelse for døden i sit ord ­ Bibelen. Dette historiske dokument er i ægte forbindelse med livets spørgsmål, og det forklarer fuldt ud hvad det var der skete. Faktisk har Guds ord meget at sige om døden.

 ‘Synd og død.’ Denne sætning opsummerer den sande historie om døden, som den er beskrevet i 1. Mosebog, Bibelens første bog. Gud skabte oprindelig en perfekt verden, der af Gud beskrives som værende ’god’ (1. Mos. 1:31). Mennesker og dyr spiste planter, ikke andre dyr (1. Mos. 1:29-30). Der var ingen vold eller smerte i denne ’gode’ verden..

Men den syndfri verden faldt på grund af det første menneske, Adam’s, oprør. Hans synd bragte en ubuden gæst ind i verden ­ døden. Gud måtte straffe synd med død, således som Han havde sagt til Adam (1. Mosebog 2:17 og 3:19). Faktisk var det Gud der tilsyneladende stod bag det første dødsfald i verden ­ et dyr blev slået ihjel for at lave tøj til Adam og Eva (1. Mos. 3:21). Som et resultat af Guds dom over verden, har Han givet os en forsmag på livet uden Ham ­ en verden der sygner hen ­ en verden fuld af død og lidelse. I Romerbrevet 8:22 siges det at, ’hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen’ ­ fordi Gud selv overgav skaberværket til tomheden (v. 20).

Følgerne af lidelse, hvis du accepterer dette syn på historien. Hvordan kan vi finde en kærlig Gud midt I verdens sukke? Ved at forstå 1. Mosebogs beretning om syndefaldet, ved vi at vi ser på en falden, forbandet verden.

Set fra Bibelens syn er døden en fjende, ikke en allieret. I 1. Kor. 15:26 beskriver apostlen Paulus døden som den ‘sidste fjende.’ Døden var ikke en del af Guds oprindelige, ’gode’, skaberværk. På baggrund af en bogstavelig læsning af 1. Mosebog, kan historien præsenteres i følgende diagram:

Død og lidelse er straffen for synd. Da Adam gjorde oprør mod Gud, sagde han faktisk at han ønskede et liv uden Gud. Han ville selv, uafhængigt af Gud, afgøre hvad der var sandhed. Bibelen fortæller os at Adam var den menneskelige races overhoved hvorved han repræsenterer hver enkelt af os der er hans efterkommere. Paulus siger i Rom. 5:12-19 at ’de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed’ Vi har, med andre ord, det samme problem som Adam havde. Da Adam gjorde oprør mod Gud, medførte det at alle mennesker, repræsenteret af Adam, sagde at de ønskede at leve uden Gud.

Gud måtte straffe Adams synd med døden. Han havde allerede advaret Adam om, at hvis han syndede, skulle han dø. Efter Adams fald mistede han, og alle hans efterkommere, retten til livet. Gud er jo livets oprindelse. Døden er den naturlige konsekvens af at vælge et liv uden Gud ­ livets giver. Fordi Herren er hellig og retfærdig, måtte der nødvendigvis være en straf for oprøret.

Bibelen gør det klart at døden er straffen for vores synd, ikke bare Adams synd. Hvis man accepterer Bibelens ord, så er vore synder ­ ikke bare ’de andres’ synder ­ årsag til al synd og lidelse i verden! Det er, med andre ord, vores skyld at verden ser ud som den gør. Der er ingen ’uskyldige.’

Gud har fjernet sin opretholdende kraft ­ midlertidigt. Samtidig med at Gud dømte synd med død, fjernede Han også noget af sin opretholdende kraft. Rom. 8:22 fortæller os at ’hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen.’ Alting degenererer på grund af synd. Gud har givet os en forsmag på livet uden Ham ­ en verden fuld af vold, død, lidelse og sygdom. Hvis Gud fjernede hele sin opretholdende kraft, ville skabningen ophøre med at eksistere. Kol. 1:16-17 fortæller os at alle ting består, lige nu, ved Skaberens, vor Herres Jesu Kristi kraft. Men, Han holder ikke verden helt sammen som den er bestemt til, idet Han med vilje lader ting falde fra hinanden for at give os en forsmag på hvordan livet uden Gud er. Med andre ord, så tillader Gud os at erfare hvad det er vi ønsker ­ et liv uden ham (jf. Rom. 1:18-32).

I det Gamle Testamente ser vi et glimt af hvordan verden er når Gud opretholder tingene 100%. I 5. Mosebog 29:4 og Nehemias 9:21, får vi at vide at Israelitterne vandrede i ørkenen i 40 år, og alligevel blev deres klæder ikke slidt, deres sko blev ikke slidt og deres fødder svulmede ikke op. Det er tydeligt at Gud opretholdt deres klæder, sko og fødder på mirakuløs vis, så de ikke skulle slides op eller falde fra hinanden sådan som resten af skaberværket gør. Man kan kun prøve forestille sig hvordan verden ville have set ud hvis Gud opretholdt de mindste detaljer som her.

I Daniels bogs 3. kapitel, får vi endnu et glimt når vi læser om hvordan Shadrak, Meshak og Abed-Nego gik rundt i ovnen med flammende ild, og alligevel kom ud endda uden at deres klæder lugtede af røg. Når Jesus Kristus, universets Skaber, opretholdt deres kroppe og klæder i ilden (v. 25), kunne intet blive skadet eller ødelagt.

Disse eksempler hjælper os til at forstå lidt af hvordan verden ville være hvis Gud på alle måder opretholdt skaberværket ­ intet ville falde fra hinanden.

I øjeblikket lever vi i et univers hvor alting nedbrydes. Rundt omkring os ser vi død, lidelse og sygdom ­ alt sammen et resultat af Guds dom over synden og af at Han har fjernet noget af sin opretholdende kraft, for at give os hvad vi har bedt om ­ en forsmag på livet uden Gud. Men, hvis vi ser gennem ’Bibelens briller,’ kan vi se vores synd i Adam som årsagen til blandt andet tragiske terroristhandlinger. Den lidelse der følger af et jordskælv i Indien kan ikke begrundes med enkeltpersoners synd, men det er stadig konsekvensen af synd i almindelighed (mere om det senere).

I kontrast til holdningen om at død og lidelse har eksisteret i millioner af år, har Bibelens syn på historien en vidunderlig slutning i fremtiden. Verden skal en dag genoprettes (Ap. Gern. 3:21) så der ikke længere skal være vold og død. Ifølge Esajas 11:6-9 skal ulven og lammet, panteren og kiddet, kalven og ungløven leve fredeligt sammen med børnene. Dette er et tydeligt billede af det paradis der var engang, ikke et billede af et eventyrland der aldrig har eksisteret.

Godt, så Adams fald forklarer sorg i almindelighed, men hvad med særlige tilfælde af ’meningsløs’ lidelse?

Bibelen lærer os at lidelse er en del af det ’billede’ der involverer synd, men enkeltstående tilfælde af lidelse hænger ikke altid sammen med enkeltpersoners specielle synder.

Gud tillod den retfærdige Jobs lidelser. En mand ved navn Job, der var den mest retfærdige mand på sin tid, led meget ­ han mistede alle sine børn, tjenere og ejendele på en enkelt dag, hvorefter han blev ramt af en smertefuld sygdom. Herren fortalte aldrig Job om årsagen til hans lidelse, men Gud lader læseren af Jobs Bog se nogle ekstraordinære hændelser ’bag kulisserne’ i Himlen, som Job aldrig så. Herren havde en grund til at tillade Jobs lidelser, men Han fortalte aldrig Job om disse grunde, og Han krævede at Job ikke tvivlede på sin Skabers beslutninger.

Jesus blev spurgt hvorfor en mand blev født blind. Da Jesus og Hans disciple kom forbi en blind mand, spurgte Hans disciple om manden var blind på grund af sin egen synd eller hans forældres synd. Jesus forklarede at ingen af delene var tilfældet. Manden var født blind, for at Guds gerninger kunne åbenbares på ham (da Jesus helbredte ham, Joh. 9:1-7).

Jesus i diskussion om hvorfor atten jøder led en tragisk død da tårnet i Siloa styrtede ned. Jesus sagde noget der direkte kan overføres til moderne tragedier, såsom terroristangrebet på World Trade Center og Pentagon i USA den 11. september 2001. Lukas 13:4 fortæller at Jesus siger: ’De atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte ­ mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg!’ Lidelse i vore liv skyldes ikke altid personlig synd.

Læg mærke til, at Jesus fortsætter med at sige, ’men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.’ Selv om dette måske henviser til at de skulle omkomme i Jerusalems kommende fald, så er meningen den samme ­ ingen er uskyldig. Vi er alle syndere, og derfor alle dømt til at dø. Tusinder af mennesker døde i World Trade Center katastrofen, men de hundrede millioner af mennesker der så og hørte om dette, skal også dø en dag ­ faktisk dør tusindvis af dem hver dag ­ fordi alle mennesker har fået dødsstraf for deres synd.

Fortællingen om den rige mand og Lazarus er nøglen til forståelsen af lidelse. Bibelen er aldrig bange for at tale om lidelse. Guds dom inkluderer næsten alle typer af lidelse vi kan forestille os, og Han demonstrerer fortsat sin absolutte magt og autoritet over menneskers liv. Alligevel giver Kristus, Guds søn, os nøglen til at forstå den tilsyneladende uretfærdighed i verden, i en af hans mest bemærkelsesværdige lignelser (Lukas 16:19-31).

En ugudelig og rig mand levede i velstand, mens en trofast tigger, ved navn Lazarus, sad ved den rige mands port. Lazarus var fuld af sår, og levede af rester fra den rige mands bord. Men historien ender ikke der. Der vil komme en evig verden, hvor Gud vil gøre alting godt. Opstandelseshåbet er nøglen til at forstå lidelse. ¹³

Bertrand Russel, en ateistisk filosof fra det tyvende århundrede, sagde engang at ingen kan sidde på sengekanten hos et barn med en dødelig sygdom, og stadig tro på en kærlig Gud. En præst der havde erfaring med døende børn (i modsætning til Russel der aldrig nedværdigede sig til sådanne praktiske ting), udfordrede Russel til at forklare hvad han kunne tilbyde sådan et barn. En ateist kan kun sige, ’Beklager lille ven, du har haft din tid, og nu er det hele slut for dig.’ Men den Kristne har det håb, at dette liv ikke er enden.

Apostlen Paulus fandt grund til ’glæde i sin fornedrelse’. Paulus’ ’lidelsesresume’ inkluderede tortur, prygl, fængsling, udmattelse, sult, tørst og kulde. Hans breve viser, at Kristi opstandelse var nøglen til at hans lidelser gav mening. Uden opstandelsen ’er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom…[og] vi er de ynkværdigste af alle mennesker’ (1. Kor. 15:14,19).

Selv om der nogle gange vil forekomme lidelser i livet som vi ikke kan se årsagen til, giver Paulus’ breve nogle praktiske årsager til Guds børns lidelser, selv når de ikke har gjort noget forkert. For eksempel:

1. Lidelse kan gøre os ’perfekte’, eller modne os i Kristi billede (Job 23:10, Hebr. 5:8-9).
2. Lidelse kan føre mennesker til Kristus.
3. Lidelse kan hjælpe os til at hjælpe andre der lider.

Gør Gud noget ved lidelse og død?

Mennesker der beskylder Gud for bare at læne sig tilbage uden at gøre  noget, overser noget meget vigtigt. Faktisk har Gud allerede gjort alt hvad en kærlig Gud kan forventes at gøre ­ og uendelig meget mere!

Guds søn blev menneske og udholdt både lidelse og en forfærdelig død, på menneskets vegne. Adams synd efterlod menneskeheden i en forfærdelig knibe. Selv om vore kroppe dør, er vi skabt i Guds billede, og derfor er vores sjæl udødelig. Vores bevidste væsen skal leve evigt. Hvis Gud ikke havde grebet ind, havde Adams synd betydet, at vi skulle tilbringe en evighed med lidelse og adskillelse fra Ham.

Den eneste måde vi kan genoprette vores liv med Gud er, hvis vi kan komme til Ham med en udstået straf for vores synd. 3. Mosebog 17:11 viser os at det kan gøres. Der står, ’kødets liv er blodet.’ Blod repræsenterer livet. Det Nye Testamente forklarer at ’der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod’(Hebr. 9.22). Gud gør det klart, at fordi vi er skabninger af kød og blod, kan straffen for vores synd kun betales hvis der er udgydt blod der fjerner synden.

I Edens have dræbte Gud et dyr og klædte Adam og Eva med dets skind, som et billede på at der blev dækket for vor synd. Israelitterne ofrede dyr igen og igen, men fordi Adams blod ikke er i dyr, kunne dyreblod aldrig fjerne vor synd, selv om det midlertidigt kunne dække for den. Det hebræiske ord der oversættes med ’soning’ er kaphar der betyder ’dække’.

Løsningen var Guds plan om at sende sin Søn, den guddommelige treenigheds anden person, Herren Jesus Kristus, til jorden for at blive et menneske ­ et perfekt menneske ­ som offer for synd. I Jesu Kristi person trådte vores Skaber Gud ind i historien (Joh. 1:1-14) for at blive en fysisk efterkommer af Adam, også kaldet ’den sidste Adam’ (1. Kor 15:45), født af en jomfru. Fordi Helligånden overskyggede hans mor (Lukas 1:35) var Han et perfekt menneske, uden synd ­ på trods af at Han blev fristet i alle ting, ligesom os (Hebr. 4:15) ­ kunne Han alligevel udgyde sit blod på et kors for vor synd.

Fordi menneskehedens første repræsentant ­ Adam ­ var ansvarlig for at bringe synd og død ind i verden, kan den menneskelige race nu få en ny repræsentant ­ den ’sidste Adam’ ­ der betalte straffen for synd. Ingen synder kan betale for andre, men den sidste Adam ­ Jesus Kristus ­ var et perfekt menneske. Gud kunne, som menneske, bære verdens synd og smerte.

Guds Søn opstod fra graven, for at give evigt liv til alle der tror (Joh. 3:16). Efter Kristi lidelse og død, opstod Han fra de døde, og viste at Han havde den største magt ­ magten over døden. Han kan nu give evigt liv til enhver der modtager det i tro (Joh. 1:12, Ef. 2:8-9). Bibelen fortæller os at dem der tror på Herren Jesus Kristus, og tror at Gud har oprejst Ham fra de døde, og modtager Ham som Herre og Frelser, skal tilbringe evigheden sammen med Gud (1. Kor. 15:1-4).

Guds Søn forstår vores smerte.

Kristi lidelse og død betyder at Gud selv kan forstå vore lidelser, fordi Han selv har oplevet dem. Hans efterfølgere har en ypperstepræst ­ Jesus ­ der kan have ’medfølelse for vore skrøbeligheder…

Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid’ (Hebr. 4:15-16).

Hvor længe vil al denne lidelse og død fortsætte?

Mennesker der klager over lidelse på jorden, må forstå Guds tidsperspektiv. Gud er evig, og Han er kærligt ved at forberede sit folk på at tilbringe evigheden sammen med Ham. Som apostlen Paulus sagde, ’Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.’ (Rom. 8:18). Hebræerbrevet siger at Jesus selv, ’for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam, og nu sidder på højre side af Guds trone’ (Hebr. 12:2).

De nuværende lidelser ­ hvor voldsomme de end måtte være ­ er så ubetydelige i evighedens perspektiv, at de ikke kan sammenlignes med den herlighed der skal komme.

Gud har forberedt et evigt hjem hvor der ikke længere skal være lidelse og død. Dem der sætter deres lid til Kristus som frelser, har et vidunderligt håb ­ de kan tilbringe evigheden sammen med Herren på et sted hvor døden ikke længere skal være. ’Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere’ (Åb. 21:4).

Døden er virkelig den vej der åbner vejen til det vidunderlige sted der kaldes Himlen. Hvis vi levede evigt, fik vi aldrig mulighed for at slippe fri af synden. Men Gud ønsker at vi skal have en ny krop, og Han ønsker at vi skal leve evigt sammen med Ham. Bibelen siger at ’Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv’ (Salme 116:15). Døden er ’dyrebar’ fordi syndere der har troet på Kristus, skal bo sammen med deres Skaber, på et sted hvor retfærdighed bor.

Der er også et sted med evig adskillelse fra Gud. Bibelen advarer om, at dem der afviser Kristus, skal smage den ’anden død’ ­ evig adskillelse fra Gud (Åb. 21:8).

De fleste af os har hørt om Helvede, et sted med ild og svovl. Ingen andre end Jesus Kristus advarede mere mod dette sted, end når han talte om Himlen. Han gjorde det også klart at de uretfærdiges pine vil være evig (græsk aionios), ligesom de retfærdige vil leve evigt (Matt. 25:46). Gud glæder sig ikke over den uretfærdiges død. ’Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet. Vend om, vend om fra jeres onde veje! Hvorfor vil I dø, Israels hus?’ (Ezekiel 33:11). Gud glæder sig ikke over sit folks farer og prøvelser. Han er en kærlig, nådig Gud ­ det er vores skyld at mennesket lider og dør.

Når vi møder forfærdelig lidelse, såsom tragedien med World Trade Center, må vi lade det minde os om den ultimative årsag til sådanne ulykker er vores synd ­ vores oprør mod Gud. Vores kærlige Gud ønsker, trods vor syndighed, at vi skal tilbringe evigheden sammen med Ham. Kristne må strække en kærlig og trøstende hånd til dem der har brug for trøst og styrke i tider med trængsel. De kan finde styrke i armene på en kærlig Skaber der hader død ­ den fjende der en dag vil blive kaste i ildsøen (Åb. 20:14).

Der er ingen modsigelse mellem udsagnene om at ’Gud er almægtig og kærlig’ og ’verden er fuld af lidelse og død.’ Hvis Gud skulle udrydde alt ondt i verden, skulle Han udrydde os! I stedet ønsker Gud at vi skal frelses fra Hans kommende dom. En dag vil Gud fjerne alt ondt i verden.

Vi har to muligheder: vi kan fjerne os fra vore synder ved at stole på Kristus og dermed få evigt liv sammen med Gud, eller vi kan klynge os til vore synder, i hvilket tilfælde Gud vil opfylde vores ønske og forlade os for evigt. Det er derfor at Jesus på dommens dag skal sige til de onde, ’Gå bort fra mig…’ (Matt. 7:23, Luk. 13:27).

Først når vi forstår dødens oprindelse og evangeliet om Jesus Kristus som det er gengivet i Bibelen, kan vi forstå hvorfor verden er som den er og hvordan der kan være en kærlig Gud midt i tragedier, vold, lidelse og død. Hvilket syn på døden er dit? Er det synet der gør Gud til et uhyre der er ansvarligt for millioner af års død, sygdom og lidelse? Eller er det synet der lægger skylden på vor synd, og tegner et billede af Gud som en kærlig, nådig frelser der græd over Jerusalem, der græd ved hans ven Lazarus’ grav, og som græder over os alle?

Her er de gode nyheder

Answers in Genesis ønsker at prise og ære Gud som Skaberen, og at bekræfte sandheden om Bibelens beretninger om verdens og menneskets sande oprindelse.

En del af denne sande historie er beretningen om hvordan det første menneske, Adams, oprør mod Guds bud bragte død, lidelse og adskillelse fra Gud ind i verden. Vi kan se resultatet overalt. Alle Adams efterkommer er syndere fra undfangelsen (Salme 51:5) og har selv taget del i oprøret (synd). Derfor kan de ikke leve sammen med en hellig Gud, men er dømt til adskillelse fra Gud. Bibelen siger at ’alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud’ (Rom. 3:23) og at alle derfor står for at skulle dømmes til ’evig undergang fjernt fra Herrens ansigt og fra Hans herlighed og magt’ (2. Theses. 1:9). Men, de gode nyheder er at Gud har gjort noget ved det. ’For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv’ (Joh. 3:16).

Skaberen Jesus Kristus led på menneskehedens vegne straffen for menneskers synd, nemlig død og adskillelse fra Gud ­ men selv var han uden synd. Han gjorde dette for at opfylde de retfærdige krav fra hans Far, den hellige og retfærdige Gud. Jesus var det perfekte offer. Han døde på et kors, men opstod igen på den tredje dag, og overvandt døden, sådan at alle der tror på ham, bekender deres synd og stoler på ham (frem for sig selv), kan komme tilbage til Gud og leve evigt sammen med deres skaber.

Derfor: ’Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn’ (Joh. 3:18). Bibelen siger også at,  ’Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.’ (1. Joh. 1:9).

Hvilken vidunderlig frelser ­ og hvilken vidunderlig frelse i Kristus vor skaber!

1. Desmond, A., and Moore, J., Darwin: The Life of a Tormented Evolutionist, W. W. Norton & Company, New York, s. 387.
2. Desmond and Moore, s. 387.
3. Darwin, C., On the Origin of Species, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts, p. 490, 1964 (1859).
4. Associated Press, ‘Ted Turner was suicidal after breakup,’ <www.nytimes.com/aponline/arts/AP-People-Turner.html>, 16. april 2001.
5. Templeton, C., Farewell to God, McClelland & Stewart, Inc., Toronto, Canada 1996.
6. For en afvisning af Templeton’s argumenter, se Ham, K., og Byers, S., ’The slippery slide to unbelief: A famous evangelist goes from hope to hopelessness,’ Creation 22 (3):8 ­ 13, juni ­ august 2000.
7. Martin, W., A Prophet with Honor: The Billy Graham Story, William Morrow and Company, Inc., New York, p. 110, 1991.
8. Templeton, C., Ref. 5, s. 30.
9. Templeton, C., Ref. 5, s. 198.
10. Templeton, C., Ref. 5, s. 198 ­ 199.
11. Templeton, C., Ref. 5, s. 201.
12. Sagan, C., Cosmos Part 2: One Voice in the Cosmic Fugue, produceret af Public Broadcasting Company i Los Angeles i samarbejde med KCET-TV, og sendt I 1980 på PBS stationer I hele USA.
13. 13. Wilder-Smith, A. E., Is This A God Of Love? TWFT Publishers, Costa Mesa, Californien, s. 43-46, 1991.

COPYRIGHT © 2008 Answers in Genesis

A member of the Gospel Communications Network. All Rights Reserved.