Hvor kom ‘racerne’ fra?

Af Ken Ham, Dr. Carl Wieland, og Dr. Don Batten

Mange mennesker er i dag forvirrede over oprindelsen af de såkaldte “menneskeracer” på jorden. Men Bibelen og anerkendte videnskabelige principper giver svar der er lette at forstå, men som kan udfordre hele vores måde at tænke på omkring dette vigtige emne.

I 1800-tallet, før Darwin’s udviklingslære blev populær, tænkte de fleste på grupper som den “Engelske race”, den “Irske race” og så videre, når man talte om racer. Men alt dette blev ændret da Charles Darwin udgav sin bog om arternes oprindelse ved naturlig udvælgelse.

Darwin’s udviklingslære var (og er stadig) af natur en racistisk filosofi, der lærer at forskellige grupper eller “racer” af mennesker udvikledes på forskellige tidspunkter og med forskellig hastighed, således at nogle grupper ligner deres abelignende forfædre mere end andre. De Australske Aborigines, for eksempel, blev betragtet som det manglende led mellem en abelignende forfader og resten af menneskeheden.¹ Dette resulterede i forfærdelige fordomme og uretfærdigheder mod de Australske Aborigines.² En ledende talsmand for udviklingslæren, Stephen Jay Gould, sagde at “Biologiske argumenter for racisme var måske almindelige før 1850, men mængden af argumenter steg betragteligt i kølvandet på udviklingsteorien.”³

Racistiske holdninger, der blev holdt i live af en udviklingsteoretisk tankegang, var ansvarlige for at en Afrikansk pygmæ blev udstillet i et bur sammen med en orangutang, i Bronx Zoologiske Have.⁴

Som et resultat af Darwin’s udviklingslære, begyndte mange mennesker at tænke på de forskellige grupper af mennesker i verden som repræsentanter for forskellige “racer”, inden for udviklingslærens filosofiske rammer. Dette har resulteret i at mange mennesker i dag, bevidst eller ubevidst, har taget fordomme vedrørende visse grupper af mennesker til sig.

Men, alle mennesker i verden i dag er klassificeret som Homo sapiens sapiens. Videnskaben indrømmer i dag, at biologisk set, findes der kun én menneske race. For eksempel sagde en videnskabsmand ved en konvention for Videnskabelige Fremskridt i Atlanta at “Racer er et socialt begreb der hovedsageligt er opstået ud fra en opfattelse af historiske hændelser og har intet hold i den biologiske virkelighed.” ⁵ Vedkommende fortsatte med at sige, “Underligt nok er hele ideen tæt på at være en Amerikansk opfindelse."⁵

I en artikel om racebegrebet, sagde det Amerikanske ABC News, “Flere og flere videnskabsmænd finder ud af at de forskelle der skiller os ad er kulturelle, ikke racemæssige. Nogle mener endda at ordet ‘race’ bør undgås idet det ingen mening giver.” ⁶ Artiklen fortsatte med at sige at “Vi accepterer ideen om racer fordi det er en let måde at inddele mennesker i brede kategorier, ofte for at undertrykke dem - det mest vanvittige eksempel kunne ses i Hitlers Tyskland. Og racemæssige fordomme er fortsat almindelige over hele verden.” ⁷

I en artikel fra 1998 i ‘Journal of Counseling and Delevopment’⁸ (Udviklings og rådgivningsjournalen) mente forskere at begrebet “race” er så grundlæggende meningsløst at man bør se bort fra det.

På grund af indflydelsen fra den Darwinistiske udviklingsteori og de deraf følgende fordomme, tror vi at alle (og især Kristne) bør glemme alt om begrebet “race.” I stedet kan vi referere til forskellige “befolkningsgrupper” i verden.

Bibelen og ‘race’

Bibelen bruger ikke ordet “race” når der refereres til mennesker, men fortæller at vi alle kommer fra “ét menneske” (Ap. Gern. 17:26). Det understreger at vi alle er i familie, idet alle mennesker er efterkommere af Adam, det første menneske (1. Kor. 15:45)9, og det er også derfor at evangeliet skal forkyndes for alle stammer og nationer.

Enhver af Adams efterkommere kan blive frelst, fordi vores fælles slægtning (Jesus Kristus) døde og opstod igen. ¹⁰

‘Raceforskelle’

Men, nogle mennesker mener at der må være forskellige menneskelige ‘racer’ fordi der tilsyneladende er store forskelle mellem forskellige grupper, som f.eks. hudfarve og øjenform.

Sandheden er dog, at disse såkaldte ‘racekendetegn’ kun er mindre variationer mellem forskellige menneskegrupper.

Videnskaben har opdaget at hvis man tager to mennesker fra forskellige steder i verden, vil de grundlæggende genetiske forskelle mellem disse to mennesker typisk være omkring 0,2% - selv om de kom fra samme gruppe. ¹¹ Men disse såkaldte ‘racekendetegn’ som mange betragter som store forskelle (hudfarve, øjenform osv.) tæller kun for 6% af de 0,2% forskel, hvilket vil sige kun 0,012% genetisk forskel.¹²

Med andre ord, så er de såkaldte ‘raceforskelle’ ubetydelige. Faktisk er der mere variation indenfor en gruppe end der er mellem grupperne. Hvis en hvid person skal bruge væv til en organtransplantation, er det ikke usandsynligt at det bedst egnede kommer fra en sort person, og omvendt.

ABC News (USA) fastslår, “Faktum viser at der er forskelle mellem os, men de stammer fra kultur, ikke race”.¹³

Den eneste grund til at mange mennesker tror at disse forskelle er betydelige, er fordi de er opvokset i en kultur der har lært dem at se forskellene på denne måde.

Ifølge Bibelen stammer alle mennesker på jorden fra Noah og hans kone, hans tre sønner og deres koner, og før dem fra Adam og Eva (1. Mosebog 1-11). Bibelen fortæller os hvordan befolkningen der nedstammede fra Noas familie havde ét sprog og levede sammen, og var ulydige mod Guds bud om at om at fylde jorden (1. Mosebog 9:11; 11:4). Gud forvirrede deres sprog, og delte dermed befolkningen i mindre grupper der spredte sig over hele jorden (1. Mosebog 11:8-9). Ved hjælp af moderne genetik vil vi vise hvordan en sådan spredning af befolkningen kan medføre f.eks. variationer i hudfarve i løbet af nogle få generationer. Der er gode beviser for, at de forskellige grupper af mennesker vi har i dag ikke har været adskilt særligt længe.¹⁴

Én race

Der er i virkeligheden kun én race - den menneskelige race. Skriften adskiller mennesker ved stammemæssige- eller nationale grupperinger, ikke ved hudfarve eller fysiske kendetegn. Naturligvis er der grupper af mennesker der har særlige kendetegn (f.eks. hud “farve”), der adskiller dem fra andre grupper. Som sagt tidligere, så foretrækker vi at kalde disse for “grupper” i stedet for ‘racer’.

Alle mennesker kan producere afkom der igen kan producere afkom osv. Det viser at de biologiske forskelle mellem ‘racerne’ ikke er særligt store. Faktisk så er DNA forskellene uden betydning, som det tidligere er konstateret.

Antropologer klassificerer generelt mennesker i rimeligt lille antal racemæssige hovedgrupper, nemlig den Europide (Europæere eller ‘hvide’¹⁵), den Mongolide (der inkluderer Kinesere og Indianere), den Negride (‘sorte’ Afrikanere) og den Indo-Australide (de Australske aborigines). Inden for hver klassifikation kan der være mange forskellige undergrupper.

Næsten alle tilhængere af udviklingslæren er enige om at de forskellige menneskegrupper ikke har forskellig oprindelse. Det vil sige, at i udviklingslærens system er de forskellige menneskegrupper ikke udviklet fra forskellige grupper dyr. De vil altså være enige med Bibelske skabelsestilhængere i, at alle menneskegrupper nedstammer fra den samme oprindelige befolkning. De tror selvfølgelig at grupper som Aborigines og Kinesere har været adskilt i titusindvis af år, for at disse forskelle på en eller anden måde har kunnet udvikle sig.

En grund til dette er, at mange mennesker tror at de forskelle vi kan se kommer fra mennesker med særlige træk som andre mangler. Dette er en forståelig, men forkert, opfattelse. Lad os for eksempel se på hudfarve. Det er let at tro, at siden forskellige grupper af mennesker har gul, rød, sort, hvid og brun hud, så må der også være mange forskellige slags hud pigmenter eller farver. Og siden de forskellige farvers kemi vil betyde forskellige genetiske opskrifter eller koder i arveanlæggene for de enkelte grupper, synes der at være et problem. Hvordan kan alle disse forskelle udvikles på så kort tid?

Det kan det sådan her. Vi har alle de samme farvepigmenter i huden: melanin. Det er et mørkt brunligt pigment som vi alle har i særlige celler i huden. Hvis vi ikke havde dem (som det er tilfældet med albinoer, der lider af en nedarvet mutations-skabt defekt, således at de ikke kan producere melanin), så ville vi alle have en meget hvid eller lyserød hudfarve. Hvis vi producerer lidt melanin, bliver vi Europæerhvide. Hvis vores hud producerer store mængder melanin, vil vi få en meget dyb sort farve. Derimellem er der selvfølgelig alle mulige variationer af brun. Der er ikke andre nævneværdige hud pigmenter. ¹⁶

I det hele taget er der ingen menneskegrupper der har særlige kendetegn som ikke findes hos andre. For eksempel får det Asiatiske, eller mandelformede, øje sin særlige form på grund af et ekstra fedtdepot (se Figur 1). Både Asiatiske og Kaukasiske øjne har fedtdepoter—sidstnævnte har bare mindre depoter.

Men, hvad er det melanin gør? Det beskytter huden mod skader fra solens ultraviolette lys. Hvis du har for lidt melanin i solrige omgivelser vil du være mere udsat for solskoldning og hudkræft. Hvis du har meget melanin og bor et sted hvor solen ikke skinner så meget er det sværere for din krop at få nok D-vitamin (der produceres i kroppen som følge af solens lys). Du kan på den måde risikere at komme til at lide af mangel på D-vitamin, og dermed risikere knoglesygdomme såsom Engelsk Syge.

Vi skal også være klar over, at vi ikke er født med en fastsat mængde melanin, men nærmere med en fastsat mulighed for at producere en vis mængde. En mængde der øges afhængig af mængden af sollys. Hvis du for eksempel bor i et kaukasisk område, har du måske lagt mærke til, at når dine venner tog til stranden i begyndelsen af sommeren, havde de, hvis de havde tilbragt vinteren indendørs, alle mere eller mindre den samme blege hvide farve. Men, som sommeren gik, blev nogle mørkere end andre.

Men, hvordan forklarer vi fremkomsten af mange forskellige hudfarver i løbet af den korte tid som den Bibelske tidslinie giver os (nogle få tusinde år)? Lad os se på nogle observationer der kan hjælpe med at forklare dette. Fra nu af refereres der til forskellige mængder af farvestoffet melanin når vi taler om forskellige hudfarver.

Hvis en person fra en meget sort gruppe gifter sig med en person fra en meget hvid gruppe, er deres afkom (kaldet “mulatter”) lysebrune. Det har længe været kendt, at hvis mulatter gifter sig med hinanden, kan deres afkom få stort set alle farver lige fra helt sort til helt hvid. At forstå dette giver os de spor vi skal bruge for at forstå det grundlæggende spørgsmål. Derfor må vi først, helt simpelt, kigge på nogle af de grundlæggende arvemæssige kendsgerninger.

Arv

Vi bærer alle informationer i vores krop der beskriver os, lidt som en tegning beskriver en færdig bygning. De bestemmer ikke bare at vi er mennesker, i stedet for kålhoveder eller krokodiller, men også om vi får blå øjne, en lille næse, lange ben osv. Når en sædcelle befrugter et æg, er alle informationer om hvordan personen ser ud (bortset fra hvad vi selv tilføjer via motion og diæt) allerede tilstede. Denne information findes i kodet form i vores DNA.¹⁷ Et stykke snor med perler på, kan indeholde en meddelelse i morsekode.

Kan du se hvordan et stykke snor, ved hjælp af simple sekvenser af korte perler, lange perler og mellemrum (der repræsenterer streger og prikker i morsekoden) kan indeholde samme information som det engelske ord “help” (hjælp) skrevet på et stykke papir? Hele Bibelen kan skrives på den måde, selv om det ville kræve en temmelig lang snor.

På samme måde er tegningen over mennesket skrevet i koder, der bæres af en meget lang kemisk snor kaldet DNA. Dette er klart den mest effektive måde at lagre information på, og den overgår langt enhver computerteknologi. 18 Denne information kopieres (og blandes) fra generation til generation.

Ordet “gen” refererer til en lille del af denne information. For eksempel den del der indeholder instruktioner til hvordan et enkelt enzym skal bygges. ¹⁹ Man kan sige, at der er tale om en lille del af “informationssnoren”.

Hvis vi vender tilbage til cellen og det befrugtede æg - hvor kommer så alle disse informationer, generne, fra? Halvdelen kommer fra faderen (via sædcellen) og halvdelen kommer fra moderen (via ægget).

‘Hudfarve’

Vi ved at ‘hudfarve’ styres af mere end et gen. For letheds skyld antager vi at der bare er to, ²⁰ A og B med de tilhørende “stille” gener a og b. På samme måde som eksemplet med øjet, vil de små bogstaver i dette tilfælde indeholde koder til en lille smule melanin i huden. Det vil sige, at en meget mørk person der, gennem ægteskab med en lys person, bliver ved med at producere mørkt afkom, vil have koderne AABB. For en meget lys person ville koden hedde aabb. Lad os se på hvordan kombinationen vil se ud for en mulat (afkommet af AABB og aabb). (Se figur 2).

Hvad ville der ske med vores arveligheds diagram, hvis to lysebrune mulatter blev gift (firkanternes toning indikerer i grove træk hudfarven)?(Figur 3)

Overraskende nok, finder vi at hele spektret af ‘farver’, lige fra helt hvid til helt sort, kan indeholdes i en enkelt generation der begynder med denne særlige type af lysebrune forældre.

De børn af mulatforældre der er født med AABB, og derfor er helt sorte (forstået på den måde at de ikke får andre typer afkom), har overhovedet ingen lyse gener. Hvis de blev gift og flyttede et sted hen hvor deres børn ikke kunne gifte sig med mennesker med en lysere farve, ville alle deres børn blive blive sorte—det ville resultere i en helt “sort linie”.

De børn af mulatforældre der er født med aabb er hvide. Hvis de gifter sig med andre hvide og flytter et sted hen hvor deres børn ikke kan gifte sig med mørkere mennesker, vil resultatet blive en helt “hvid linie” - de vil miste de gener der giver dem muligheden for at blive sorte, altså at producere store mængder melanin.

Så du kan se hvor let det kan lade sig gøre, begyndende med to lysebrune forældre, ikke bare at få børn i alle ‘farver’ men også grupper med samme farve. Men, hvad så med de grupper der er permanent lysebrune som vi har dem i dag? Også dette kan let forklares. Hvis de børn med aaBB eller AAbb ikke giftes med mørke eller lyse personer, vil de kun kunne producere lysebrunt afkom (Du kan eventuelt selv checke det med et arvelighedsdiagram.)

Hvis disse linier igen indgik blandede ægteskaber med andre linier, ville processen ske omvendt. En kort overgang ville deres efterkommere vise en hel masse forskellige ‘farver’, ofte i den samme familie. Billedet ovenfor viser hvad der blev kaldt Englands “mest bemærkelsesværdige tvillinger”. Den ene er lys og den anden mørk.

Dette er naturligvis ikke særligt mærkeligt når man sætter det ned på papir, på baggrund af hvad vi tidligere har gennemgået. (Lidt hjælp hvis du vil gøre det selv: moderen kan ikke være AABB.) Tvillingerne er tydeligvis ikke enæggede tvillinger, der stammer fra samme æg.²¹

Hvis alle mennesker på Jorden frit kunne gifte sig med hinanden, og derefter dele sig op i tilfældige grupper der holdt sig for sig selv, ville helt nye kombinationer opstå. Det ville være muligt at se mandelformede øjne og mørk hud, blå øjne med sort kruset hår, osv. Vi skal selvfølgelig huske på, at gener arbejder meget mere avanceret end det her er skitseret. Nogle gange hænger visse gener sammen, men det grundlæggende er det samme.

Selv i dag ser vi at der i en gruppe mennesker ofte findes træk der normalt kædes sammen med andre grupper. For eksempel kan man ind i mellem se en Europæer med en bred flad næse, eller en Kineser med meget lys hud, eller Kaukasiske øjne.

Som tidligere nævnt, er de fleste biologer nu enige om at ‘racer’ kun har lille eller ingen betydning. Dette taler også kraftigt imod ideen om at menneskegrupper har udviklet sig adskilt fra hinanden i løbet af lang tid.

Hvad skete der i virkeligheden?

Vi kan nu rekonstruere den sande historie om “menneskegrupperne” ved at bruge:

De informationer der er givet af Skaberen selv i 1. Mosebog.
Den baggrundsinformation der er givet ovenfor.
Betragtninger om miljøets indvirkning.

Det første menneske der blev skabt, Adam, som alle mennesker er nedstammet fra, blev skabt med den bedst mulige kombination af gener - for eksempel dem der bestemmer “hudfarve”. Længe efter Skabelsen ødelagde en verdensomspændende syndflod alle mennesker, bortset fra en mand der hed Noah, hans hustru, hans tre sønner og deres hustruer. Syndfloden ændrede omgivelserne drastisk. Efter syndfloden befalede Gud at de overlevende skulle blive frugtbare og opfylde jorden (1. Mosebog 9:1). Nogle få hundrede år senere, valgte mennesket at være ulydige mod Gud og at forblive samlede i byggeriet af en stor by, med Babelstårnet som det synlige tegn på deres oprør.

Af 1. Mosebog 11 kan vi forstå at indtil dette tidspunkt var der kun ét sprog. Gud dømte menneskenes ulydighed ved at give dem forskellige sprog så de ikke kunne arbejde sammen imod Guds vilje, og således at de blev tvunget til at fordele sig over hele jorden, sådan som Gud havde bestemt det.

Det vil sige, at alle “menneskegrupper” - ‘sorte’ Afrikanere, Indo-Europæere, Mongoler og andre - er kommet til siden da.

Noah og hans familie var sandsynligvis brune, og havde gener til både mørk og lys hud, idet en ‘mellemfarve’ virker som den bedst egnede (mørk nok til at beskytte mod hudkræft, og lys nok til at muliggøre D-vitamin produktion). Da alle faktorer for ‘hudfarve’ var tilstede i Adam og Eva, har de sandsynligvis også været brune. Faktisk er størstedelen af verdens befolkning i dag stadig brune.

I nogle få hundrede år efter syndfloden, indtil Babelstårnet, var der kun ét sprog og en kultur. Derfor var der heller ingen hindringer for ægteskab i denne gruppe. Det har medført at befolkningens ‘hudfarve’ aldrig er nået til ekstremerne. Der har naturligvis været lyse og mørke mennesker, men disse mennesker har frit kunnet gifte sig med nogen der har været både lysere og mørkere end dem selv, og dermed være medvirkende til at den gennemsnitlige ‘farve’ har været nogenlunde den samme.

Det samme ville være tilfældet med andre egenskaber, ikke bare ‘hudfarve’. Under disse omstændigheder, vil der aldrig opstå markante forskelle. Dette gælder både for dyr og mennesker, som enhver biolog også ved. For at opretholde separate linier, er det nødvendigt at dele en stor gruppe op i mindre grupper og holde dem adskilt, det vil sige at de ikke længere kan få afkom sammen.

Babelstårnets effekt.

Dette er nøjagtig hvad der skete i Babel. Da først de forskellige sprog var en realitet, opstod der straks barrierer. Ikke bare ville mennesker ikke længere umiddelbart gifte sig med mennesker de ikke forstod, men hele grupper der talte samme sprog ville have svært ved at forholde sig til og stole på dem der ikke talte samme sprog. De ville begynde at flytte fra hinanden, eller endda blive tvunget fra hinanden, til andre omgivelser. Dette var, naturligvis, hvad der oprindeligt var Guds plan.

Det er usandsynligt at mindre grupper ville have samme vidtspændende anlæg for ‘hudfarver’ som den oprindelige større gruppe. En gruppe kan således have haft flere mørke gener, i gennemsnit, mens en anden gruppe kan have haft lysere gener.

Det samme ville være tilfældet med andre kendetegn: næseform, øjenform, osv. Da de kun fik afkom indenfor deres egen sproggruppe, ville der ikke længere være en tendens til at disse kendetegn blev jævnet ud, som det tidligere var tilfældet.

Efterhånden som disse grupper flyttede væk fra Babel, kom de til nye og anderledes klimazoner. Dette har også haft indflydelse på de nedarvede faktorers balance, selv om omgivelsernes indflydelse ikke er nær så vigtig som den genetiske blanding som hver gruppe begyndte med. Lad os for eksempel se lidt nærmere på den gruppe der flyttede til kolde områder med lidt solskin. I disse områder ville de mørkeste medlemmer af gruppen ikke kunne producere nok D-vitaminer, og ville derfor ikke være så sunde som de øvrige i gruppen. Som følge deraf ville de få færre børn.

Med tiden ville de lyseste medlemmer af gruppen således også blive de mest dominerende. Hvis flere grupper rejste til et sådant område, og hvis én gruppe kun indeholdt få lyse gener, ville den sandsynligvis uddø med tiden. Denne form for naturlig udvælgelse arbejder med de særpræg der allerede er tilstede, og udvikler ikke nye.

Det er interessant at bemærke at Europas Neandertalere, en uddød variation af mennesket der nu er anerkendt som værende et almindeligt menneske, 22 viste tegn på D-vitaminmangel i deres knogler. Faktisk var det dette, samt en masse udviklingsteoretiske fordomme, der i lang tid var medvirkende til at de blev klassificeret som ‘abemennesker’. Det er derfor meget tænkeligt at de var en mørkhudet menneskegruppe der ikke kunne passe ind i de omgivelser de flyttede til, på grund af de gener der styrede deres hudfarve. Bemærk at denne naturlige udvælgelse, som det kaldes, ikke producerer ‘hudfarve’, den reagerer blot på de ‘farver’ der allerede eksisterer.

I modsætning til dette, ville lyshudede mennesker i meget solrige områder let blive ramt af hudkræft, og mørkhudede mennesker ville være dem der overlevede.

Som vi kan se kan omgivelserne (a) have indflydelse på genernes balance i en grupper, og (b) endda udrydde hele grupper.

Det er derfor vi, i store træk, kan se at mennesker er tilpassede til deres omgivelser (f. eks. har mennesker der lever nordpå lys hud, og mennesker der lever sydpå har mørkere hud, osv.)

Men, sådan er det ikke altid. Inuitter (Eskimoer) har brun hud selv om de lever hvor der ikke er meget solskin. Sandsynligvis har de en genetisk sammensætning i stil med AAbb der gør at de ikke er i stand til at producere lysere hud. Disse eksempler viser, at naturlig udvælgelse ikke skaber nye informationer - hvis en gruppes genetiske sammensætning ikke tillader variationer i ‘farve’ i retning af det ønskelige, kan naturlig udvælgelse ikke skabe sådanne variationer.

Afrikanske pygmæer lever i varme områder, men er sjældent udsat for stærk sol da de bor i den tætte jungle, og alligevel har de mørk hud. Pygmæer er et godt eksempel på en anden faktor der har haft indflydelse på menneskets racehistorie, nemlig diskrimination. Hvis der forekommer en variation af det normale (f.eks. en meget lys person blandt mørke mennesker), har det historisk set været almindeligt at en sådan person blev betragtet som unormal og uacceptabel. Tilmed ville en sådan person få svært ved at finde sig en ægtefælle. Dette ville yderligere hjælpe til at eliminere lyse gener fra et mørkt folk nær ækvator og mørke gener fra et lyst folk på nordligere breddegrader. På denne måde har grupperne haft en tendens til at ‘rense’ sig selv.

Ligeledes kan indavl, i nogle tilfælde, i en lille gruppe fremhæve almindeligt forekommende særheder der tidligere ville være blevet elimineret ved fortsat blandede ægteskaber. I Afrika er der en stamme hvor alle har meget deforme fødder som resultat af en sådan indavl.

Tilbage til pygmæerne. Hvis mennesker der indeholder generne til en kort krop blev udsat for diskrimination, og en lille gruppe af dem søgte tilflugt dybt inde i junglen, ville deres ægteskaber med hinanden sikre at der fra da af var en pygmæ ‘race’. At pygmæstammer aldrig har deres eget sprog, men altid taler en dialekt af de sprog de omkringboende ikke-pygmæer taler, bekræfter denne teori.

Effekten af valg

Befolkningsgrupper der allerede var udstyrede med visse egenskaber kan have foretaget bevidste (eller ubevidste) valg angående de områder de flyttede til. For eksempel ville mennesker der havde gener til et tykkere og mere isolerende fedtlag under huden forlade områder der var ubehageligt varme.

Andre beviser

Beviserne for Bibelens redegørelse for menneskets oprindelse er mere end bare biologisk og genetisk.

Da alle mennesker nedstammer fra Noa og hans familie efter syndfloden for relativt kort tid siden, vil det være overraskende hvis der ikke, i historier og sagn i mange af befolkningsgrupperne, var nogle erindringer, om end ændrede af tiden og genfortællingerne, om sådan en katastrofe. Faktisk har overvældende mange kulturer sådanne historier om sådan en altødelæggende syndflod. Tit har disse historier forbløffende paralleller til den sande, originale fortælling (otte mennesker blev reddet i en båd, en regnbue, udsendelsen af fugle m.m.).

Spredningen fra Babel, der opdelte en stor gruppe i mindre grupper, sikrede at disse mindre grupper ville have forskellige blandinger af gener til forskellige fysiske træk. Isoleret set ville dette medføre at der i løbet af kort tid ville være visse faste forskelle mellem nogle af disse grupper der derfor kaldes “racer”. I tillæg hertil ville omgivelserne, via naturlig udvælgelse, være medvirkende til at ændre de eksisterende gen kombinationer, og på den måde medføre egenskaber med tendens til at passe til disse omgivelser.

Der har aldrig været nogen udvikling fra simple til komplekse gener, idet generne allerede var til stede. De dominerende træk i de forskellige befolkningsgrupper er resultatet af forskellige kombinationer af allerede eksisterende gener, plus nogle mindre forringende ændringer ( i retning af degeneration) som et resultat af mutationer (tilfældige ændringer der er arvelige). Den oprindelig skabte genetiske information er enten blevet blandet eller er forringet, ikke forbedret.

Konsekvenserne af en forkert tro om ‘racernes’ oprindelse.

Afvisning af evangeliet. 1. Mosebogs præcise gengivelse af historiske detaljer er afgørende for bibelens troværdighed og for hele evangeliet.23 Den populære opfattelse at mennesker har udviklet deres forskelligheder, og ikke er nedstammet fra Noas familie (i modsætning til hvad Bibelen fortæller), har undergravet troen på evangeliet om Jesus Kristus.

Racisme. En af de største motiveringer for racediskrimination i moderne tid er troen på at, fordi befolkningsgrupper angiveligt er udviklet adskilt fra hinanden, er de også på forskellige stader af denne udvikling og nogle grupper er ikke ligeså langt udviklet som andre. Det vil sige at andre mennesker måske ikke er så perfekte mennesker som en selv. Denne måde at tænke på inspirerede Hitler i hans kamp for at udrydde jøder og sigøjnere og for at etablere et “herrefolk”. Desværre er nogle kristne, gennem udviklingsteoretisk indoktrinering, blevet påvirket af den racistiske tankegang at mennesker med en anden “farve” er laverestående fordi de skulle være tættere på dyrene. 24

Indflydelse på missionsarbejde. Historisk set har udbredelsen af udviklingslæren medført at det brændende ønske om at nå de fortabte i lande langt væk, er blevet mindre. Ideen om vilde halvt udviklede og underlegne mennesker giver ikke samme lyst til missionsarbejde, som når vi tænker på at vore “egne” der er tættere på os i tid og arv, skal høre evangeliet. Selv mange af nutidens bedste missionsorganisationer er under denne indflydelse, ofte ubevidst, i en dybt indgroet tro på hvordan andre mennesker og deres religion er blevet udviklet.

‘Blandede ægteskaber’?

Nu hvor vi ved at de såkaldte “racer” egentlig kun består af en race med forskellige grupperinger, hvad så med de såkaldte ‘blandede ægteskaber’?

Hvis en Kineser giftede sig med en Polynesier, eller en mørkhudet Afrikaner med en Japaner, eller en person fra Indien giftede sig med en lyshudet Amerikaner, ville disse ægteskaber så være i overensstemmelse med Bibelske principper?

Der er mange Kristne (især i Amerika) der vil hævde at sådanne ‘blandede ægteskaber’ er imod Guds principper i Bibelen, og at det ikke burde være tilladt at indgå sådanne ægteskaber.

Men taler Guds ord virkelig mod noget sådant? Findes der virkelig noget der hedder ‘blandede ægteskaber’?

Nutidens videnskab er i overensstemmelse med det Bibelske syn, at alle mennesker er tæt knyttede til hinanden— biologisk set er der kun én “race”. Derfor findes der dybest set ikke noget der hedder “blandede ægteskaber”. Tilbage står så spørgsmålet - er der noget i Bibelen der taler klart imod ægteskab mellem mennesker fra forskellige grupper?

Gruppernes oprindelse

I 1. Mosebog 11, kan vi læse at oprøret i forbindelse med Babelstårnet medførte at mennesket blev spredt over hele jorden.

På grund af denne spredning, og den deraf følgende splittelse af arvemassen, opstod forskellige kulturer med særlige kendetegn i de enkelte grupper. Nogle af disse (“hudfarve”, øjenform osv.) blev den enkelte gruppes særlige kendetegn.²⁵

Læg mærke til at 1. Mosebog klart viser at grunden til at Gud spredte mennesket over hele jorden var, at de var gået sammen i et oprør mod Gud. Nogle Kristne mener at denne hændelse beviser deres argumenter imod såkaldt “blandede ægteskaber”. De tror at det antydes her, at Gud siger at mennesker fra forskellige grupperinger ikke må gifte sig indbyrdes. Men, der antydes ikke noget i den stil i teksten. Desuden er befolkningsgrupperne blevet blandet så meget i årenes løb, at det er umuligt for noget menneske at spore sin oprindelse så langt tilbage, at man med sikkerhed kan sige hvilken gruppe man tilhører.

Det er vigtigt at forstå at den suveræne Gud, Skaberen, styrer alle verdens nationer. Paulus slår dette fast i Ap. Gern. 17:26. Nogle mennesker tror fejlagtigt at dette vers siger at mennesker fra forskellige nationer ikke bør gifte sig med hinanden. Men dette vers har intet med ægteskab at gøre. John Gill gør det klart i sin klassiske kommentar, at meningen er at Gud styrer alle ting - hvor, hvordan og hvor længe enhver person, stamme eller nation skal leve, blomstre og uddø.²⁶

I alt dette arbejder Gud for at løskøbe et folk der er ét i Kristus. Bibelen gør det klart i Galaterbrevet 3:28, Kollossenserbrevet 3:11 og Romerbrevet 10:12-13 at der med hensyn til frelse ikke er nogen forskel på mand og kvinde, jøde eller græker, træl eller fri. I Kristus er enhver adskillelse mellem mennesker brudt ned. Som Kristne er vi ét i Kristus, og har derfor et fælles mål - at leve for Ham der skabte os. Denne enhed i Kristus er afgørende for forståelsen af ægteskabet.

Ægteskabets formål

Malakias’ Bog 2:15 siger at et vigtigt formål med ægteskabet er, at frembringe Guds sæd - afkom der er oplært i Herrens veje. I Matthæusevangeliet 19 og Efeserbrevet 5 gør hhv. Jesus og Paulus det klart, at når en mand og en kvinde bliver gift, bliver de to ét kød (fordi de oprindeligt var ét kød - Eva blev jo skabt af Adams ribben). Ligeledes skal mand og kvinde åndeligt være ét, så de kan opfylde budet om at frembringe afkom der er oplært i Herrens veje. Det er også derfor at Paulus i 2. Korintherbrev 6:14 siger “Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys tilfælles med mørke?”

Hvilke af ægteskaberne på illustrationen til højre advarer Gud imod?

Svaret giver næsten sig selv - det tredje. Ifølge Bibelen er prioriteten i et ægteskab således, at en Kristen kun bør gifte sig med en Kristen.

Desværre er der Kristne hjem, hvor forældrene er mere bekymrede over om deres børn skulle finde på at gifte sig med en person fra en anden “race”, end de er om at deres børn gifter sig med en Kristen. Når Kristne gifter sig med ikke-Kristne ophæves den åndelige (ikke den fysiske) enhed i ægteskabet, hvilket vil få uheldige konsekvenser for parret og deres børn.²⁷

Rahab og Ruth

Eksemplet med Rahab og Ruth hjælper os til at forstå hvordan Gud ser på ægteskab mellem mennesker fra forskellige befolkningsgrupper, men som tror på den sande Gud. Rahab var Kanaanæer. Hun kom fra en ugudelig kultur - efterkommere af Kanaan, Kams søn. Husk på at Kanaan var blevet forbandet på grund af hans oprørske natur. Desværre tror mange Kristne at det var Kam der blev forbandet - men, det er ikke korrekt. 28 Nogle har endda sagt at den sorte ‘race’ er et resultat af denne ikke-eksisterende forbandelse af Kam. En sådan påstand er absurd, og det er den slags falsk lære der har styrket og retfærdiggjort fordomme imod mennesker med mørkere hud.

I slægtsregistret i Matthæusevangeliets 1. kapitel, er det en almindelig forståelse at det er den samme Rahab der nævnes her som en del af den gren Kristus kommer fra. Selv om Rahab, en efterkommer af Kam, må have giftet sig med en Israelit (der nedstammer fra Sem). Da dette ægteskab tydeligvis er godkendt af Gud, er det med til at understrege det faktum at den “befolkningsgruppe” hun kom fra var irrelevant - det der betød noget var, at hun troede på Israelitternes Gud.²⁹

Det samme kan siges om Ruth, der, som Moabit, også giftede sig med en Israelit, og som også er nævnt i slægtsregistret i Mattæus Evangeliets 1. kapitel. Forud for hendes ægteskab, havde hun sikkert bekendt sin tro på den sande Gud (Ruths Bog 1:16).

Da Rahab og Ruth blev Guds børn, var der ikke længere nogen hindring for at Israelitter kunne gifte sig med dem, selv om de var fra forskellige “befolkningsgrupper.”

Virkelige Bibelske ‘blandede’ ægteskaber

Hvis man ønsker at bruge begrebet “blandede ægteskaber”, så må vi se på det virkelige ‘blandede ægteskab’ som Gud siger vi ikke må indgå. Det er når et barn af den sidste Adam (en der er en ny skabning i Kristus – en Kristen) gifter sig med et uomvendt barn af den første Adam (en der er død i sin synd og sine overtrædelser – en ikke-Kristen).³⁰

Nogle Kristne ledere påstår, at hvis man tillader såkaldte ‘blandede ægteskaber’, så bringer man igen de nationer sammen som Gud adskilte ved Babelstårnet, og hjælper således med at indføre en verdensregering. Hvis det var sandt, så burde Kristne ikke lære andre sprog, hvilket ville forhindre at der kan prædikes for alle stammer og nationer (Mattæus Evangeliet 28). Hændelsen ved Babelstårnet handlede ikke om hvem man bør, eller ikke bør, gifte sig med.

Tvær-kulturelle problemer

Da mange menneskegrupper har været adskilt siden Babelstårnet, har de også udviklet mange kulturelle forskelligheder. Hvis to mennesker fra meget forskellige kulturer bliver gift, kan de få en lang række kommunikations problemer, selv om de begge er Kristne. Forventninger til medlemmerne af ægteparrets respektive familier, vil også være forskellige. Selv mennesker fra forskellige lande med samme sprog kan have kommunikations problemer, fordi forskellige ord kan have forskellig betydning. Ægteskabsrådgivere bør gennemgå dette meget detaljeret, og give eksempler på de forskellige problemer der kan opstå. Nogle ægteskaber bliver opløst på grund af sådanne kulturelle forskelle. Men, sådanne problemer har ikke noget med arvelighed eller “race” at gøre.

Opsummering:

Der er ikke bibelsk berettigelse for at hævde at mennesker fra forskellige “racer” (der bedst beskrives med ordet “menneske grupper”) ikke bør gifte sig.

Det Bibelske grundlag for ægteskab gør det klart, at en Kristen kun bør gifte sig med en anden Kristen.

Når Kristne ophøjer ikke-Bibelske ideer til lov, så som at “blandede ægteskaber er forbudt”, og overfører disse ideer til deres kultur, så hjælper de med at opretholde de mange fordomme der følger i kølvandet på udviklingsteoriens indflydelse. Hvis vi skal være helt ærlige, så er hovedårsagen - i lande som Amerika - til at Kristne er imod “blandede ægteskaber” i de fleste tilfælde begrundet i hudfarven (som tidligere vist, har alle mennesker samme hudfarve - der er bare forskel på hvor meget af denne farve det enkelte menneske har).

Den Kristne kirke kunne i høj grad være medvirkende til at ophæve disse racistiske spændinger, hvis blot lederne ville forstå at alle mennesker nedstammer fra én mand og én kvinde, og at alle mennesker er lige for Gud. Desuden har alle syndere brug for frelse, alle har brug for at vende sig mod Guds ord og at vurdere deres kultur efter det. Alle har brug for at blive ét i Kristus, og at gøre en ende på deres oprør mod Skaberen.

Er sorte mennesker resultatet af en forbandelse over Kam?

Det er tidligere blevet vist hvordan farven på f.eks. en sort Afrikaner kun er en kombination af nedarvede faktorer. Det vil sige at disse faktorer i sig selv, ikke nødvendigvis i samme kombination, var tilstede i Adam og Eva. Opfattelsen af at sorte menneskers hudfarve er et resultat af en forbandelse over Kam og hans efterfølgere, er ikke Bibelsk lære. Desuden var det ikke Kam der blev forbandet, men hans søn Kanaan (1. Mosebog 9:18, 25; 10:6), og Kanaans efterkommere var sandsynligvis brune (1. Mosebog 10:15-19).

Falsk lære om Kam er blevet brugt til at retfærdiggøre slaveri og andre ikke-Bibelske, racistiske holdninger. Den traditionelle holdning er, at størstedelen af de Afrikanske nationer er efterkommere af Kam, fordi Kushiterne (Kush var Kams søn - 1. Mosebog 10:6) menes at have boet hvor Etiopien ligger i dag. 1. Mosebog antyder at splittelsen skete i familiegrupper, og det er muligt at Kams efterkommere har været mørkere end f.eks. Jafets. Men, det kan ligeså godt have været omvendt.

Dette hæfte og andre spændende materialer kan fås ved at kontakte post- eller internetadressen nævnt forrest i hæftet. Answers in Genesis ønsker at give Gud æren for Skabelsen, og at erklære Bibelens beretninger om verdens og menneskets historie for sande.

En del af menneskets sande historie er den dårlige nyhed om at Adams oprør bragte død, lidelse og adskillelse fra Gud ind i verden. Vi kan se resultatet overalt. Mennesker, der er syndere fra undfangelsen (Salme 51:7), kan ikke leve sammen med en hellig Gud, men er dømt til adskillelse fra Gud.

Den gode nyhed er at Gud har gjort noget ved det. Gud sørgede for en vidunderlig frigørelse fra synden. Bibelen fortæller at Gud sendte Kristus, Hans egen søn, som det perfekte offer og til at tage menneskets straf på sig. Det er Herren Jesus Kristus der har skabt verden (Kol. 1:16), og kom til jorden som helt Gud og helt menneske, således at Han kunne tage syndens straf for dig og mig. “Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.” (1. Kor. 15-20-22)

Herren Jesus Kristus døde på et kors, men opstod igen på den tredje dag, og overvandt døden således at alle der tror på Ham og lader Ham komme ind i sit liv igen kan komme tilbage til Gud og leve sammen med deres Skaber i al evighed. “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh. 3:16). “Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.” (1. Joh. 1:9)

Bibelen advarer om, at dem der ikke i tro tager imod hvad Kristus har gjort for dem, og ikke erkender deres syndige natur og behov for frelse, skal leve evigt, men adskilt fra Gud, i et pinested som Bibelen kalder Helvede. Men for dem der giver deres liv til Herren - hvilket vidunderligt budskab! Hvilken vidunderlig Frelser! Hvilken vidunderlig frelse i Kristus - Skaberen!

(Skriv til det nærmeste Answers in Genesis kontor hvis du ønsker yderligere information om hvad Bibelen siger om at modtage evigt liv. Adresserne står på omslaget)

Noter

“Missing links with mankind in early dawn of history,” New York Tribune, 10. februar 1924, s. 11
Carl Wieland “Darwin’s body snatchers,” Creation 14(2):16-18, 1992.
Stephen Jay Gould, Ontogeny and Phylogeny, Belknap-Harward Press, Cambridge, Mass., USA s. 127- 128, 1977.
Jerry Bergman, “Ota Benga: The man who was put on display in the zoo!,” Creation 16(1): 48-50, 1993.
Robert Lee Hotz, “Race has no basis in biology, researchers say,” artikel fra Los Angeles Times i Cincinnati Enquirer, 20. februar, 1997, s. A3.
“We’re all the same,” American Broadcasting Corporation News, 10. september, 1998, www.abcnews.com/sections/science/DyeHard/dye72.html
Susan Chavez Cameron og Susan Macias Wycof, “The destructive nature of the term race: growing beyond a false paradigm,” Journal of Counseling & Development, 76:277-285, 1998.
Ken Ham, Hvordan fik Kain en kone? Answers in Genesis, Florence, Kentucky, USA, 1997.
Da Jesus Kristus blev menneske (Gud-menneske), blev han en hel efterkommer af Adam. Derfor blev han vor slægtning - fuldt menneske, efterkommer af den første Adam, og alligevel fuldt Gud.
J. C. Gutin “End of the rainbow,” Discover, November, 1994, s. 72-73.
Susan Chavez Cameron, 76:277-285
“We’re all the same,” ABC News, 10 september, 1998.
Verdensomspændende variationer i mitokondrie DNA (historien om “Mitokondri Eva”) skulle vise at alle nulevende mennesker har en fælles moder , der skulle have levet i en lille gruppe for 70.000 til 800.000 år siden. Nye fund vedrørende hastigheden af mutationer i mitokondri DNA forkorter perioden så drastisk, at den nu kan indpasses i den Bibelske tidsramme. Se Lowe, L., og Scherer, S., 1997. Mitochondrial Eve: the plot thickens. Trends in Ecology and Evolution, 12(11): 422-423; Wieland, C., 1998. A shrinking date for Eve. Creation Ex Nihilo Technical Journal, 12(1): 1-3.
Men, de mennesker der bor i den Indiske verdensdel er hovedsageligt Kaukasiske og deres hudfarve varierer fra lys brun til ret mørk. Selv i Europa varierer hudfarven fra meget lys til brun.
Andre ting kan i mindre målestok have indvirkning på hudfarven, såsom de farvede fibre i proteinet elastin og pigmentet karoten. Men, vi deler stadig de samme grundelementer, og de principper der styrer deres arv er magen til dem der nævnes her. Andre faktorer end pigmentet i huden kan have indflydelse på den farve man ser, såsom de overliggende (klare) hudlags tykkelse, tætheden og placeringen af blodårer osv. Faktisk består “melanin”, der produceres af celler kaldet melanocytter, af to pigmenter, det samme gælder hårfarven. Eumelanin er meget mørk brun, phaeomelanin er mere rødlig. Vi bliver brune når sollyset stimulerer produktionen af eumelanin.
Rødhårede, der ofte har svært ved at blive solbrændte, har en høj koncentration af phaeomelanin. De har sandsynligvis arvet et defekt gen der gør at deres pigment celler “ikke er i stand til at reagere på normale signaler der stimulerer eumelanin produktionen.” Se Cohen P., 1995. “Redheads come out of the shade”, New Scientist, 147(1997):18.
Det meste af denne DNA er i den enkelte celles kerne, men noget af det er indeholdt i mitokondria, der er i cytoplasmaet uden for kernen. Sæd medbringer kun kerne DNA når et æg befrugtes, så mitokondrie-DNA arves generelt kun fra moderen via ægget.
Gitt, W., 1997. “Dazzling design in miniature.” Creation ex nihilo, 20(1):6
Nogle gange kan den samme DNA streng “aflæses” forskelligt, og dermed have mere end én funktion. Den skabende intelligens der står bag noget sådant er fuldstændig overvældende.
Denne forenkling er ikke gjort for at bedre vores sag - jo flere gener der er, jo lettere er det at have mange “forskellige” farver. Princippet kan forståes ved at bruge to som et eksempel. f.eks. monozygotisk
For en detaljeret undersøgelse og gendrivelse af de såkaldte “abe-mennesker”, se Dr. Marvin Lubenow’s Bones of Contention, Baker Books, Grand Rapids, Michigan, USA, 1992.
Ham, Ken. The Lie: Evolution, Creation-Life Publishers, San Diego, California, USA, 1987.
Selvfølgelig var der racisme før Darwin’s udviklingslære - “Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt...” (Jer. 17:9), men udviklingsteoretisk tankegang gav på en måde racismen et videnskabeligt blåt stempel.
“Races very close,” Creation 17(2):9, 1995.
“Modern ‘stone Age’ reconsidered,” Creation 15(4):51, 1993.
Carl Wieland, “Shades of Babel,” Creation 13(1):23, 1990.
Dennis and Lyn Field (oversættere), “Julmbanu: Aboriginal Babel,” Creation 8(2):11, 1990.
Jerry Bergman, “Evolution and the origins of the biological race theory,” CEN Technical Journal 7(2):155-168, 1993.
Se noten om Ap. gern. 17:26 i: John Gill, An exposition of the Old and New Testament; the whole illustrated with notes, taken from the most ancient Jewish writings (ni bind), London: printed for Mathews and Leigh, 18 Strand, af W. Clowes, Northumberland-Court, 1809. Revideret udgave af Larry Pierce, 1994-1995 til Online Bible CD-ROM.
Det er sandt at der er nogle undtagelser hvor en Kristen har giftet sig med en ikke-kristen, hvor den ikke-kristne ved Guds nåde er blevet Kristen. Dette giver god grund til lovprisning, men det ændrer ikke ved det faktum at Skriften fortæller at ægteskabet ikke skulle være indgået til at begynde med. Det betyder ikke at ægteskabet ikke er gyldigt, og det gør heller ikke ansvaret ved ægteskabet mindre - se også 1. Kor. 7:12-14, der handler om at den ene part bliver Kristen efter ægteskabet.
Se 1. Mosebog 9:18-27.
Det er sandt at Gud sagde til Israelitterne at de ikke måtte gifte sig med folk fra de omliggende nationer 3. Mosebog 18), men det var fordi de var hedninger, og derfor ville ødelægge Guds formål med det hellige ægteskab.
Eksempler på sådanne “blandede ægteskaber” og deres negative konsekvenser kan ses i Nehemias 9 og 10, samt 4. Mosebog 25.

AiG Worldwide| Translations: all languages | English Article database | About AiG - English

De gode nyheder